Målsætning og handlingsplan

Vi kender fra mange forskellige sammenhæng det at sætte sig mål. Eller at have visioner, eller drømme. Kært barn mange navne.

Succesfulde mennesker er rigtig gode til at sætte sig mål. Men en ting er at sætte sig mål, en anden ting er at nå dem og handle hen i mod dem.

I foregående indlæg nævner jeg noget omkring fokus. Så lad os fokusere på hvordan vi sætter gode mål og handler på dem, frem for hvorfor vi ikke altid når dem.

Den model jeg vil give jer, skulle gerne give jer inputs til at nå jeres egen mål. Til sidst skulle i gerne sidde med min. 5 mål og en handlingsplan. Så lad os komme i gang!

Først lidt grundlæggende om mål. Man sætter mål for at have noget at navigere efter. Hvis ikke man ved hvad man vil have, nå, opnå osv. Hvordan skal man så nogensinde få det ønsket resultat?

Jeg vil gætte på du allerede er rigtig god til at sætte små mål. Måske sidder du nu og tænker på hvad jeg mener med det. Hvad gør du når du er sulten, eller når du skal på WC eller skal på arbejde?

Du sætter målet og handler på det. Når du har nået det sætter du et nyt et. Det du så skal gøre er at kopier nogle af de elementer og bruge dem i et større sammenhæng.

Det første skridt i at sætte mål, er at være konkret og specifikt. Desto mere konkret og specifikt du er, desto mere fokuseret og målrettet kan du blive. Så første skridt:

1. Defineret et konkret og meget specifikt mål.

Eks.
- Jeg vil løbe 3 km 2 gange om ugen.
- Jeg vil have en opsparing på 10.000kr om 6. md.
- Jeg vil bestå eksamenen i februar.

Disse er eksempler på det første spædestik i målsætning. Det der er værd at bide mærke i, er
at de er meget specifikke og konkrete.
Disse mål er hverdags mål. Mål som vi kan forholde os til og som er forholdsvis "kortsigtet".
Forskellen på de kortsigtet og de langsigtet mål er egentlig ikke så stor.

Eks.
- Jeg vil løbe 10 km. på 35 min.
- Jeg vil have 200.0000 på min opsparings konto om 10 år.
- jeg vil have en kandidat på uni.

Nu antager jeg at du er i stand til at sætte konkrete mål, både langsigtet såvel som
kortsigtet. Så lad os bevæge os videre til næste punkt.

2.Afgør om det er målbart.
(Vigtigt: du laver punkt 2-6, på hvert enkelt mål)

Nu skal vi så se på om de mål/målet du har opstillet er målbar. Til det formål stilles

følgende spørgsmål:

- Hvad ser du som bevis på at du har nået dit mål?
- Hvad hører du som bevis på du har nået dit mål?
- Hvad kan du mærke som bevis på at du har nået dit mål?
- Hvad siger du til dig selv som bevis på du har nået dit mål?
- Hvordan kan du vide hvornår du har nået dit mål?

Disse 5 spørgsmål skulle gerne helst besvares, især det nederste skulle være besvaret. At man
kan mærke at man har nået det, er meget subjektiv - derfor er meningen med dette spørgsmål at afgøre om målet nu også er specifik nok. Hvis man sætter et mål, men ikke ved hvilket bevis
man kan se på at det er nået. Så kan målet teoretisk set aldrig nåes. Derfor er det vigtigt at
vide hvornår man har nået det.

3. Attrativ og motivation.

I denne fase skal du afgøre om målet nu også er attraktiv nok. Det er godt at sætte et mål,
men hvis det kun er lidt attraktiv, er spørgsmålet om man overhoved kan finde motivation til
at nå det og handle hen i mod det.

Følgende spørgsmål kan hjælpe dig med at afklare det:

- Hvor attraktiv er det for dig på en skala fra 1-10?
- Hvilke ting kan hjælpe dig med at motivere dig?
- Hvor motiveret er du på en skala fra 1-10?

hvis tallet på din skala er under 7, bør du overvejer om du skal sætte et nyt mål som er mere
attraktiv.

4. Realitisk og kontrol.

Det næste punkt er så at vurdere om målet er realistisk. Hvis målet ikke er realistisk kan man
ikke nå det. Omvendt kan man også sige at selvom det er realistisk, er det underordnet hvis
man hverken har kontrol eller indflydelse.

Følgende spørgsmål vil hjælpe dig:

- Er det realitisk at du kan nå dit mål?
- Har du fuldt kontrol over om du kan nå dit mål?1
- Har du indflydelse på om du når dit mål

5. Tidsramme og slut tidspunkt

Hvis man ikke definere tidsrammen, kan ens motivation og fokus blive sløset, måske helt
forsvinde. Det kan og vil blive defust og medføre at du måske aldrig når dit mål. Måden man

sætter tid gøres ved følgende spørgsmål:

- Hvornår vil du gå i gang(dato, tidspunkt)?
- Hvornår skal du have nået målet(dato og tidspunkt)?

Du har nu defineret målet ud fra hvad man i NLP og coaching kalder smart modellen. Nu skal du
så opstille det konkrete handlingsforløb hen i mod at nå dit mål. Til det formål tager vi et
coaching element i brug der hedder en handlingsplan.

6. Handlingsplan og planlægning.

For at nå sit må og være sikker på man når det. Vil det hjælpe en meget, hvis man har en nøje
tidsplan pog handlingsplan over hele forløbet. Man vil så hver dag vide, hvilke trin man skal
aktivt for at nå sit mål.

Handlingsplanen opstilles således:

- tidsplan (dage eller uger).
- Konkrete opgaver som skal udføres de forskellige dage eller uger.

I nogle tilfælde af målsætning kan man undlade at lave en handlings plan. Dog er det at
anbefalde at gøre det.

Den observante og innovative læser, vil hurtigt kunne se en parallel til at kunne planlægger
projekter i forbindelse med skolen. At sætte sig et mål og derefter lave handlingsplan kan
lette arbejdet under et projekt. Hvis man ikke har noget overblik over tid og opgaver, kan det medføre stress og hårdt arbejde. Det kan gøre livet rigtig stresset og gøre at man til sidst i projektfasen sidder og arbejder 28 timer i døgnet.

Jeg afprøver selv i tiden, nogle elementer. Dog er Aalborg universitet opbygget således at det
allerede er projektorienteret. Dermed giver de også en masse værktøjer til projekt styring og
ledelse. Jeg kender ikke til de andre universiteters arbejdsform.

Indtil videre har det at definere en handlingsplan og tidsramme over projektarbejdet givet, at
min gruppe og jeg, undgik stress og jag til sidst, i modsætningen til mange andre.

God fornøjelse.

Succes eller fiasko

En af de ting som man igennem hele sit liv vil møde er nederlag og/eller succes. Derfor vil jeg nu give dig en metode til, hvordan man kan vende et formodentlig nederlag om, til en lærings situation.

Hvis man konstant synes man selv oplever nederlag og fiasko. Så vil man til sidst også kun lede efter beviser på man er en fiasko og aldrig slår til. Man vil fokuserer på det negative, frem for det positive. Derved bliver "jeg duer ikke til noget", til en selvopfyldende profeti. Derfor skal vi kigge på hvordan tackler udfordringer.


Hvis vi ser objektiv på vores liv, kan man sige vi altid kæmper små kampe. Som små kæmper vi små kampe med at lære normer, værdier og adfærd. Når vi bliver ældre kæmper vi med at lærer diverse fag i skolen, senere kæmper vi kampe med at mestre et instrument, sportsgren el. lign.
Nogle kampe fylder rigtig meget, andre fylder mindre, alt efter hvem man er.

Disse kampe giver altid et udfald. Nogle gange synes man at det gik rigtig godt, andre gange synes man det gik rigtig godt. Sommetider bliver man også dømt af andre, som siger det var godt, eller det var skidt.

Jeg vil ikke beskæftige mig så meget med de faldegrupper, konstant sejre medfører. Derimod vil jeg kigge på hvordan vi vender nederlag til noget positiv og skaber læring, frem for tanker om man er en fiasko.

Først skal vi kigge lidt på det vi kalder overbevisninger. Overbevisninger er hvad man tror på. Groft set kan man kigge på ressourceskabende- og Begrænsende overbevisninger.

Eks. På Ressourceskabende er:
- Man kan blive hvad man vil.
- Der er findes ikke fiasko, der findes kun læring.

Eks. På begræsende:
- Man må ikke drømme stort.
- Jeg kan ikke finde ud af noget.

Overbevisninger bliver blandt andet dannet udfra vores erfaringer, inputs fra samfundet, andre, påvirkning af forældre, skole lærere, pædagoger, træner, idoler osv. De overbevisninger man tror på, vil medfører at man leder efter beviser på at de er sande.

Simpel eks. Hvis du synes at næsten alle biler er røde. Så vil du også jævnligt opleve at mange af de biler du møder er røde. Fordi dit fokus ligger på at der findes en masse røde biler.

Hvis din overbevisning er at alle mænd/kvinder du er i forhold med er nogle svin. Vil du ubevidst lede efter disse mænd7kvinder, fordi du vil have bekræftet at mænd/kvinder er nogle svin. Du vil også opleve at du tit møder kun møder de mænd/kvinder som så er nogle svin.

Man får hvad man fokuserer på.

Nu har vi været inde omkring overbevisninger. Nu skal vi så kigge på, hvad man gør ved de nederlag man synes at møde, når man kæmper de små kampe.

Eks. En ung studerende sidder i sin gruppe. Aftenen inden har den studerende forberedt et emne de skal skrive om. Personen tænker at det her emne er det bedst og har en god mavefornemmelse omkring det. Den studerende forstiller sig hvordan de andre smiler begejstret samtidig med at de siger rosende ord.

Dagen efter sidder den studerende så i sin gruppe og fremlægger forslaget. De andre reagerer dog ikke som ventet og stiller straks kritiske spørgsmål. Den studerende går straks i forsvars position og det udvikler sig til et lille skænderi, fordi den studerende havde regnet med at det var et super godt emne og tager angrebet personligt.

Efterfølgende tænker den unge studerende at de tager fejl og at emnet var godt. Man tænker at de andre er dumme. Efterfølgende bliver der en rigtig dårlig stemning i gruppen.

Denne erfaring kan meget vel blive til en dårlig oplevelse, som efterfølgende vil være i baghovedet, næste gang man skal lave gruppe arbejde. Alt efter hvilket overbevisning man danner, kan det påvirke en så meget at man kommer til at hade gruppe arbejde på baggrund af en dårlig oplevelse.

Derved vil man måske opleve gruppe arbejde som noget skidt igen - man får hvad man fokuserer på.

Metoden, hvorpå man kan skabe læring frem for en dårlig oplevelse(fiasko), er:

1. Husk på at alle mennesker handler ud fra en positiv hensigt.
2. Tænk positivt.
3. Kig på hvad du gjorde godt og hvad der kunne gøres bedre.
4. Evaluerer på hvad du kunne gøre bedre og anderledes, som ville gøre at du ville opnå dit ønsket mål.

En visualiseringsøvelse som kunne hjælpe en, endnu mere:
1. Luk din øjne.
2. Tænk tilbage på situationen.
3. Forestil dig at du træder ud af dig selv og kan se dig selv.
4. Begyndt at giv dig selv feedback.
- Hvad kunne du gøre bedre.
- Hvordan kunne du gøre det bedre.
- Hvad kan du lære af situationen.
- Hvad gjorde du rigtig godt.
5. Brug den nye læring til at udvikle dig.

Det der vil ske er, at du automatisk vil få ressourceskabende overbevisninger, derved vil du begynde at lede efter beviser på at alting kan vendes til noget positivt.

Husk at ALT kan vendes til noget positivt, uanset hvor mørkt det kan være.

Velkommen

Velkommen til

Dette er en blog til den studerende som gerne vil følge en anden studerende, som har uddannet sig til coach. Man vil følge mit liv, hvordan jeg med de redskaber og værktøjer jeg har fået de sidste par år, vil optimere mit liv bedst mulig.


Jeg vil give forskellige muligheder for at du kan blive inspireret til at forbedre dit liv. Livet som studerende kan af og til være hårdt. Min tro siger mig dog at man sagtens kan have et super fedt liv som studerende, selvom det af og til kan være hårdt.

Du vil få et indblik i hvordan jeg vil prøve mig frem med, hvilke metoder og værktøjer der kan lette og gavne mit skole forløb.

Inden da kunne det være en god ide at du fik lidt at vide om hvem jeg er og hvad min baggrund er.

Mit navn er Kim Park. Jeg kommer fra en lille by som hedder Aars. Jeg har taget en HF i 2007, hvorefter jeg holdte 2 dejlige og fantastiske sabatår.

Da jeg gik på HF arbejde jeg i Netto, så da jeg var færdig med Hf, arbejdede jeg bare videre og oplevede at komme til forskellige butikker og mulighederne åbnede sig for mig i Netto.

Dog var det ikke mig, derfor valgte at at begynde og studere coaching, NLP og hypnose.

Coaching er at frigive ens potentiale, vha. af blandt andet effektfulde og reflekterende spørgsmål. Det er at stille udfordrende tanker om, som sætter ens kreativitet i gang. Coaching er fremadrettet selvudvikling.

NLP er metoder og teknikker til at kommunikere med. Det indeholder værktøjer til at løse uhensigtsmæssige vaner, adfærdsmønstre og begræsende værdier og overbevisninger. NLP arbejder med metoder som først og fremmest virker.

Hypnose omhandler ligesom NLP mange af de førnævnte ting. Forskellen er at man arbejde med disse udfordringer i trance. Først og fremmest findes dr en masse myter om trance. Den bedste måde at beskrive hypnose/trance er ved at sige. Du skal forestille dig du kører på cykel og hører min stemme i en øre snegl. Hvis jeg siger drej til højre kan du vælge at dreje til højre. Men ønsker du at dreje til venstre kan du dreje til venstre, selvom jeg ikke beder dig om det. DU styrer, jeg giver blot foreslag du kan vælge at følge eller afvise.

Efter at have afsluttet disse 3 uddannelser, arbejdede jeg i en kort periode i en SFO. Det var skide sjovt, hyggeligt og meget lærrig.

Endelig begyndte jeg så på Aalborg universitet her d. 2 sep. 2009. Jeg ønsker at studere HA(erhvervsøkonomi) som et led i fremtidsplan, hvilket jeg kommer ind på senere.

Jeg glæder mig til at dele min måde at gribe det her an på. Det første begreb jeg vil introducere dig for er at "tænk positivt".

Du har sikkert hørt om det før, og hvad betyder det egentlig i praksis?
Det betyder at du skal gøre alting positiv, som kan virke udfordrende. Eksempel: Jeg har aldrig et problem, da jeg kun møder udfordringer.

At anskue livet for et mere positiv syn kan skabe overskud og gøre ens tankegang mere klar. Således man kan finde løsninger, frem for at blive ved med at svømme rundt i det negative.

Tænk over det og brug det hvis du kan:)

Mvh. Kim