Målsætning og handlingsplan

Vi kender fra mange forskellige sammenhæng det at sætte sig mål. Eller at have visioner, eller drømme. Kært barn mange navne.

Succesfulde mennesker er rigtig gode til at sætte sig mål. Men en ting er at sætte sig mål, en anden ting er at nå dem og handle hen i mod dem.

I foregående indlæg nævner jeg noget omkring fokus. Så lad os fokusere på hvordan vi sætter gode mål og handler på dem, frem for hvorfor vi ikke altid når dem.

Den model jeg vil give jer, skulle gerne give jer inputs til at nå jeres egen mål. Til sidst skulle i gerne sidde med min. 5 mål og en handlingsplan. Så lad os komme i gang!

Først lidt grundlæggende om mål. Man sætter mål for at have noget at navigere efter. Hvis ikke man ved hvad man vil have, nå, opnå osv. Hvordan skal man så nogensinde få det ønsket resultat?

Jeg vil gætte på du allerede er rigtig god til at sætte små mål. Måske sidder du nu og tænker på hvad jeg mener med det. Hvad gør du når du er sulten, eller når du skal på WC eller skal på arbejde?

Du sætter målet og handler på det. Når du har nået det sætter du et nyt et. Det du så skal gøre er at kopier nogle af de elementer og bruge dem i et større sammenhæng.

Det første skridt i at sætte mål, er at være konkret og specifikt. Desto mere konkret og specifikt du er, desto mere fokuseret og målrettet kan du blive. Så første skridt:

1. Defineret et konkret og meget specifikt mål.

Eks.
- Jeg vil løbe 3 km 2 gange om ugen.
- Jeg vil have en opsparing på 10.000kr om 6. md.
- Jeg vil bestå eksamenen i februar.

Disse er eksempler på det første spædestik i målsætning. Det der er værd at bide mærke i, er
at de er meget specifikke og konkrete.
Disse mål er hverdags mål. Mål som vi kan forholde os til og som er forholdsvis "kortsigtet".
Forskellen på de kortsigtet og de langsigtet mål er egentlig ikke så stor.

Eks.
- Jeg vil løbe 10 km. på 35 min.
- Jeg vil have 200.0000 på min opsparings konto om 10 år.
- jeg vil have en kandidat på uni.

Nu antager jeg at du er i stand til at sætte konkrete mål, både langsigtet såvel som
kortsigtet. Så lad os bevæge os videre til næste punkt.

2.Afgør om det er målbart.
(Vigtigt: du laver punkt 2-6, på hvert enkelt mål)

Nu skal vi så se på om de mål/målet du har opstillet er målbar. Til det formål stilles

følgende spørgsmål:

- Hvad ser du som bevis på at du har nået dit mål?
- Hvad hører du som bevis på du har nået dit mål?
- Hvad kan du mærke som bevis på at du har nået dit mål?
- Hvad siger du til dig selv som bevis på du har nået dit mål?
- Hvordan kan du vide hvornår du har nået dit mål?

Disse 5 spørgsmål skulle gerne helst besvares, især det nederste skulle være besvaret. At man
kan mærke at man har nået det, er meget subjektiv - derfor er meningen med dette spørgsmål at afgøre om målet nu også er specifik nok. Hvis man sætter et mål, men ikke ved hvilket bevis
man kan se på at det er nået. Så kan målet teoretisk set aldrig nåes. Derfor er det vigtigt at
vide hvornår man har nået det.

3. Attrativ og motivation.

I denne fase skal du afgøre om målet nu også er attraktiv nok. Det er godt at sætte et mål,
men hvis det kun er lidt attraktiv, er spørgsmålet om man overhoved kan finde motivation til
at nå det og handle hen i mod det.

Følgende spørgsmål kan hjælpe dig med at afklare det:

- Hvor attraktiv er det for dig på en skala fra 1-10?
- Hvilke ting kan hjælpe dig med at motivere dig?
- Hvor motiveret er du på en skala fra 1-10?

hvis tallet på din skala er under 7, bør du overvejer om du skal sætte et nyt mål som er mere
attraktiv.

4. Realitisk og kontrol.

Det næste punkt er så at vurdere om målet er realistisk. Hvis målet ikke er realistisk kan man
ikke nå det. Omvendt kan man også sige at selvom det er realistisk, er det underordnet hvis
man hverken har kontrol eller indflydelse.

Følgende spørgsmål vil hjælpe dig:

- Er det realitisk at du kan nå dit mål?
- Har du fuldt kontrol over om du kan nå dit mål?1
- Har du indflydelse på om du når dit mål

5. Tidsramme og slut tidspunkt

Hvis man ikke definere tidsrammen, kan ens motivation og fokus blive sløset, måske helt
forsvinde. Det kan og vil blive defust og medføre at du måske aldrig når dit mål. Måden man

sætter tid gøres ved følgende spørgsmål:

- Hvornår vil du gå i gang(dato, tidspunkt)?
- Hvornår skal du have nået målet(dato og tidspunkt)?

Du har nu defineret målet ud fra hvad man i NLP og coaching kalder smart modellen. Nu skal du
så opstille det konkrete handlingsforløb hen i mod at nå dit mål. Til det formål tager vi et
coaching element i brug der hedder en handlingsplan.

6. Handlingsplan og planlægning.

For at nå sit må og være sikker på man når det. Vil det hjælpe en meget, hvis man har en nøje
tidsplan pog handlingsplan over hele forløbet. Man vil så hver dag vide, hvilke trin man skal
aktivt for at nå sit mål.

Handlingsplanen opstilles således:

- tidsplan (dage eller uger).
- Konkrete opgaver som skal udføres de forskellige dage eller uger.

I nogle tilfælde af målsætning kan man undlade at lave en handlings plan. Dog er det at
anbefalde at gøre det.

Den observante og innovative læser, vil hurtigt kunne se en parallel til at kunne planlægger
projekter i forbindelse med skolen. At sætte sig et mål og derefter lave handlingsplan kan
lette arbejdet under et projekt. Hvis man ikke har noget overblik over tid og opgaver, kan det medføre stress og hårdt arbejde. Det kan gøre livet rigtig stresset og gøre at man til sidst i projektfasen sidder og arbejder 28 timer i døgnet.

Jeg afprøver selv i tiden, nogle elementer. Dog er Aalborg universitet opbygget således at det
allerede er projektorienteret. Dermed giver de også en masse værktøjer til projekt styring og
ledelse. Jeg kender ikke til de andre universiteters arbejdsform.

Indtil videre har det at definere en handlingsplan og tidsramme over projektarbejdet givet, at
min gruppe og jeg, undgik stress og jag til sidst, i modsætningen til mange andre.

God fornøjelse.